UNG: Efter Skam kommer… Eagles

”Det er rørende og modigt, når unge mennesker ringer mig op og fortæller deres historie, fordi de har set vores serier. For mig siger det noget om, at vi kunne blive endnu mere relevante for de unge, som jo ellers ser Netflix og er på YouTube i stor stil,” siger Sanne Övermark, ungdramaproducent
på serien Eagles (SVT).

Sanne Övermark er producent i SVT

Anmeldelserne har været gode og seertallene rigtige gode på ung-dramaserien ’Eagles’ sæson 1 og 2. I juni 2021 kommer så sæson 3, og sæson 4 er også på vej. Dramaserien Eagles handler om unge mennesker i en lille svensk by, hvor kærlighed, rivalisering og venskab væves sammen i en stenhård satsning på ishockey og drømme om en anden fremtid.

Jeg så gerne et endnu mere forpligtende nordisk ung-samarbejde, så vi kunne topfinansiere hinandens serier.

Sanne Övermark, Eksekutiv Producent SVT

Norske Skam gav alle de nordiske public service-medier blod på tanden i forhold til at kunne producere relevant ungdrama til public service-bolagenes egne streamingtjenester. Blandt dem SVT, som sammen med produktionsselskabet New Stories også gik i gang med at udvikle serier målrettet den unge målgruppe.

Allerede ved en åben casting til hovedrollerne spredte der sig et rygte om, at man var gået i gang med at producere en svensk udgave af Skam. Det var med til at skabe stor interesse for Eagles-serien, allerede inden den gik i produktion.

Bilde fra optagelserne af Eagles i Malmö. Photo: SVT / New Stories
Optagelserne til Eagles 3 er i gang og sendes i juni 2021. En sæson 4 er også på vej. Foto: SVT/New Stories

”Stort set alle svenskerne har set eller hørt om Eagles, og den har ramt rigtig godt i unge-målgruppen. Seriens succes tror jeg især skyldes, at de unge medvirkende ikke er superstars, men almindelige unge mennesker, som de unge i Sverige kan identificere sig med, og som spejler deres liv i provinsen,” siger Sanne Övermark, der er producent på serien.

NRK har førertrøjen

Antallet af nordiske ungdramaserier er øget markant i tiden efter Skam.
Nordvisions-samarbejdspartnerne har således co-produceret mere end 10
dramaserier, hvert år de seneste tre år. Og det er fortsat NRK, der fører an.

”Med NRKs Skam så vi i hele Norden, at vi kan nå en målgruppe, som vi jo
egentlig havde opgivet at nå med vores indholds-produktion. Siden er DR, Yle og SVT jo fulgt med udviklingen, men NRK har jo stadig førertrøjen. De er mest ambitiøse, og jeg beundrer, og misunder, de mange serier, de producerer, også for unge minoritetsgrupper,” siger Sanne Övermark.

Levende billeder vokser blandt unge

Unges medieforbrug af levende billeder er eksploderet de seneste år. Ifølge
Sanne Övermark bruger de unge kun beskedne tre procent af medietiden på SVT, ifølge bolagets egen undersøgelse.

”Jeg tror, der er et kæmpe behov for det, vi producerer til de unge. Hvis vi
laver godt indhold, så ser de det. De unge ser jo Eagles, Festen, og Edits
dokumentarindhold til unge. Jeg oplever at blive ringet op af unge mennesker, der ser mit navn på rulleteksten. De fortæller modigt om deres liv, deres bekymringer og drømme. De oplever at blive taget alvorligt, når de ser indhold produceret til dem”, fortæller Sanne Övermark.

Vi burde styrke vores samarbejde yderligere

Konkurrencen om de unge seere er taget til de seneste år. Sanne Övermark er bekymret for, at public service-medierne taber de unge, hvis ikke man har et større tilbud til dem året rundt, og hun opfordrer til yderligere nordisk samarbejde.

”SVT kommer til at bibeholde en frekvens på tre ungedramaserier hvert år. Det er jo egentlig ikke en langsigtet strategi. Men det er jo min helt egen holdning, da jeg jo beskæftiger mig med denne målgruppe. Vi har jo allerede et stærkt nordisk ung-samarbejde, så hvorfor ikke styrke dette samarbejde yderligere. Jeg så gerne et endnu mere forpligtende nordisk ung-samarbejde, så vi kunne topfinansiere hinandens serier og tilgængeliggøre mange flere nordiske serier, for så vil vi jo kunne give de unge et løfte om nyt ung-indhold, året rundt.”

Eagles 3 (SVT)
Samprodusenter: NRK, DR og Yle
Produktionsselskab: New Stories
Creator: Stefan H. Lindén
Produktionsstøtte: SEK 2,156,000 (Eagles 1)
og SEK 3,433,333 (Eagles 2)
Sesong 3 premiere: June 2021